"Ansigtsløft" velkommen
Fra "Testforsøg på Østergade og Højdevej"
Gå til projektet
Jeg synes, det er en virkelig god idé at afprøve ensretningsideen i praksis, før der træffes endelig beslutning. Jeg ser meget frem til at få den samlede evaluering af testperiodens ændringer.
Jeg bruger kun de berørte veje, når jeg skal fra A til B ind og ud af byen - bor selv uden for bymidten. Derfor har jeg ikke personlige erfaringer m.h.t. ændringerne for beboerne på de to veje. Det er formentlig især en (mindre behagelig) ændring for beboerne på Højdevej.
Jeg ser to store fordele ved en evt. ændring:
- øget trafiksikkerhed, fordi der ikke er modkørende trafik på de to vejstykker
- mulighed for kæmpe "ansigtsløft", når store grimme betonchikaner og skilte fjernes og erstattes af træer og beplantning på Østergade - det vil få vores fælles "indgangsdør" til byen til at virke langt mere attraktiv og indbydende end nu.
De fleste forandringer har både fordele og ulemper - jeg håber, at der med testperioden bliver tilvejebragt et rigtig godt grundlag for at træffe den bedst mulige beslutning for Hesselager.
