Spring til hovedindhold

Haven på Rosenhøj - Lærings & inspirationshave

Fra "SVENDBY-puljen 2026"

Gå til projektet

Haven på Rosenhøj haveforening ønsker at skabe en grøn oase i Østre bydel i Svendborg. En socialøkonomisk permakultur inspirations og læringshave, hvor natur,læring og fællesskab mødes. Der vil løbende blive afholdt workshops, foredrag, fællesspisninger og andre aktiviteter.

Haven er opdelt i 3 områder som vil have forskellige funktioner. Hele haven vil være et levende klasseværelse hvor alle kan blive inspireret.

Skovhaven:

I denne del af haven vil vi arbejde med kompost og lære hvordan den samarbejder med resten af haven, hvorfor den er vigtig og hvordan man selv kan lave en kompost og passe den.

man vil lære om kvashegn som er hjem til insekter og smådyr, hvordan det bygges og bruges i haven året rundt.

Der skal etableres et LAR system til afledning af regnvand, stier og regnvandsbassiner som vil tiltrække nye dyre og insektarter til og gavne haven.


Pryd & Insekt mur

Her plantes hjemmehørende planter og stauder som vil tiltrække sommerfugle og insekter. En lang naturstensmur skal bygges med naturlige levesteder for insekter og smådyr.

Permakultur køkkenhave & den spiselige skråning

Haven på Rosenhøj har i samarbejde med Den Grønne Pause sikret funding gennem Friluftsrådet på 50.000 kroner. De 25.000 kroner er til et 15m2 Juliana drivhus. Juliana Drivhuse vil gerne donerer resten så Haveforeningen har et drivhus stort nok til skolegrupper og mindre workshops.

I drivhuset og i køkkenhaven skal der dyrkes urter,grøntsager, bær mm. Haveforeningen vil plante og dyrke til fællesspisninger i samarbejde med frivillige og praktikanter gennem Ungeløftet. Den Grønne Pause som arrangerer fællesspisninger for familier vil sammen med FGU elever være ansvarlige for et område i drivhus og køkkenhave hvor de lærer at så og dyrke til deres fællesspisninger. Børnehaven Humlebien vil også få et område hvor de kan så og spire frø og lære hvordan man passer planterne.

Haven eksisterer allerede som et levende rum med skovhave, kvashegn, træer og buske og summer af biodiversitet.

Vi glæder os til at skabe et inkluderende, social økonomisk læringsmiljø og fællesskab hvor alle kan blive inspireret og lære hvordan man kan tiltrække,støtte og skåne insekter og dyr med små eller store ændringer i egne haver, skoler, legepladser mm. som gavner miljø, biodiversitet, insekter og dyr.

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere i den aktuelle fase.

Del

Nuværende status

foreslået

Emner

Natur og biodiversitet
Bæredygtig udvikling
Uddannelse og ungdom
Udvikling af lokale fællesskaber
Kultur, idræt og arrangementer
Arbejde, økonomi og turisme
Social inklusion