Spring til hovedindhold

Hvordan ser en moderne egnsdragt fra Svendborg ud?

Fra "SVENDBY-puljen 2026"

Gå til projektet

Hvordan ser en moderne egnsdragt fra Svendborg ud?

Det er vi nogle stykker fra frivilliggruppen på Danmarks Kostumarium, der intenst har drøftet den seneste tid:

Hvad er typisk for Svendborg? Hvad binder sammen? Hvad trækker trådene mellem menneskene, byen og egnen? Kan vi påstå at der har været, og stadig er, et særligt Svendborg DNA? Og hvordan ser det så ud, hvis man skulle promenere med det rundt i byen nu om dage?

Det vil vi gerne invitere svendborgenserne til at svare på og hjælpe os med at skabe.

Idéen kommer fra den særudstilling, som vi planlægger at præsentere i 2027 på Frederiksø. Den har arbejdstitlen STOLT og bygger på designer Nicholas Nybros arbejde med moderne danske egnsdragter – hvad det så ellers er for noget?

Under devisen, at ”vi kan være stolte af vores kultur og historie, samtidig med, at vi skaber noget nyt og moderne”, drog Nicholas Nybro ud på en opdagelsesrejse for at tjekke vores forhold til tøj og status.

Men Nybro lavede ikke en Svendborgdragt. Så det vil vi gerne.

Derfor vil Danmarks Kostumarium hen over vinteren starte et projekt med både research i museum og lokale arkiver, invitere til samtaler der inddrager byens borgere i alle aldre og sørge for at afvikle nogle workshops, hvor vi sammen kan dykke ned i alt det, der knytter os til hinanden og området her. Hvordan kommer det så til udtryk og kan det mon formidles i en moderne egnsdragt?

Den moderne Svendborgdragt skal sys af vores egne frivillige i samarbejde med andre kreative sjæle, der ønsker at være med i produktionen. Hvis der er interesse for det, så kan den nye, moderne "egnsdragt" udstilles andre steder i byen/omegnen.

Kommentarer(2)

Det er ikke muligt at kommentere i den aktuelle fase.
Seneste kommentarer er indlæst.
Endnu et forslag til inspiration til en moderne egnsdragt for Svendborg: Svendborgs mange uddannelsessteder, eks. på VUC og de nye bygninger ved havnen, søfartsuddannelser, sundhedsuddannelser og pædagoguddannelser.
    Forslag til Svendborgs nye egnsdragt kunne inspireres af Svendborgs 1. Gode spisesteder og Fødevaremarked. 2. Musik i forskellige spillesteder, og sommerfestival i Krøjers Have. 3. Sport i forskellige foreninger både i haller og i sejlklubber. Gymnastik for alle aldre, håndbold, f.eks. GOG i Svendborg Arena. Konkurrence for forskellig sejllads, eks. gamle træskibe Fyn Rundt og enmandsbetjente mindre sejlskibe. 4. Museer: Danmarks Kostumarium, Forsorgsmuseet. 5. Dejlig natur og gode strande, hvor man kan bade og dyrke vandsport.

      Del

      Sendt af

      Profil af Peter ØrtingAf Peter Ørting den 21. september 2026

      Nuværende status

      foreslået

      Emner

      Udvikling af lokale fællesskaber
      Kultur, idræt og arrangementer