
Den grønne tråd
Selv om byens lokale idrætsforening tilbyder gode muligheder for motion, så er det ikke alle, der ønsker at dyrke organiseret sport. Derfor mangler der gode alternativer, som kan motivere byens borgere til at komme ud og røre sig og potentielt møde andre mennesker. Som landsby er det oplagt, at dette skal ske under åben himmel.
Mål
- Styrke den fysiske sundhed gennem bedre mulighed for motion under åben himmel
- Styrke den mentale sundhed ved ture i det fri
- Styrke fællesskabet gennem spontane møder med andre
- Skabe stolthed og identitet
Lokal arbejdsgruppe
For at sikre levedygtige projekter er der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra den lokale følgegruppe samt andre aktive borgere med interesse for det grønne i byen.
Tovholder på arbejdsgruppen er Birgit Villebro (61716237 birgit.villebro@gmail.com).
Herudover består arbejdsgruppen pt. af Inge Marie Holmskov, Hans Thorkild Holmskov, Birgitte Nielsen og Sanne Skov.
Vil du vide mere om der bliver arbejdet med eller har du lyst til at være med i arbejdsgruppen kan du til enhver tid tage fat i tovholderen eller kommunens projektleder Lone Plovstrup (24424916 / lone.plovstrup@svendborg.dk).
Tids- og procesplan
Nedenfor ses en foreløbig tidsplan for processen for indsatsområdet "Den grønne tråd".

Faser
Tiltag i 2025
Hassellunden; Tegnestuen ArchVision har i efteråret udarbejdet skitserne til lommeparken på Østergade 30. Se de endelige tegninger nedenfor. Projektet ventes udført i 2026.
Tingstedet; I november måned blev der plantet en ny lund af hjertetræer og lagt en masse forårsløg, som led i at omdanne arealet til en lille lommepark på Hesselagers Grønne Tråd
Byens Dag 2025; Den 28. september var vi samlet på Stokkebækskolen i Hesselager til Byens Dag. Se plancherne for indsatsområdet Hesselager Grønne Tråd nedenfor.
Gadekæret sat i bero; Arbejdsgruppen har arbejdet på at få genskabt gadekærets fordums storhed, men det har vist sig forurenet og dyrt at oprense, så projektet er sat i bero i regi af områdefornyelsen.
Kulturhistoriske fortællinger; Arbejdsgruppen formulerer små kulturhistoriske fortællinger, som skal knyttes til Hesselagers Grønne Tråd via QR-koder på stolper langs stien.
Samarbejde med Geopark det Sydfynske Øhav; Arbejdsgruppen har været i dialog med geoparken om at gøre Damestenen til et mere attraktivt sted at slå sig ned og besøge - ikke kun for turister men også for byens borgere. Det har ophæng i Geoparkens Strategiske Fysiske Udviklingsplan. Realisering vil dog ikke ske med midler fra områdefornyelsen, men kræver eksterne fondsmidler.
