
Et godt ungeliv
Vi vil så gerne have, at de unge bliver lidt længere....men hvad skal der til. Det skal landsbyernes unge selv være med til at definere. Tiltag skal ses i sammenhæng med områdefornyelsens andre indsatsområder, hvor der er oplagte synergier. Det kan fx være som led i at få skabt den kulturelle smeltedigel på skolen, træfpunktet i Landet og nye opholdssteder under åben himmel.
Mål:
- Landsbyerne danner ramme om et aktivt og godt ungeliv, som tiltrækker unge fra hele Tåsinge
- Unge bidrager selv med at definere og realisere ønsker for et et godt ungeliv og får ansvar for levedygtigheden
- Landsbyernes eksisterende og kommende fællesskaber favner alle unge og inviterer til aktiv deltagelse
Der er øremærket 0,5 mio. kroner til indsatsområdet "Et godt ungeliv".
En foreløbig tidsplan for realisering ser således ud:
Lokal arbejdsgruppe
Der er nedsat en lokal arbejdsgruppe med repræsentanter fra den lokale følgegruppe. Gruppen arbejder for at konkretisere målene, så de kan blive til konkret virkelighed.
Tovholder på arbejdsgruppen er Mille Nisted (30229321 / millenisted@yahoo.dk). Herudover består arbejdsgruppen pt af Sally Goings Darre og Sophia Svensson (repræsentant for Sydtåsinge Lokalråd).
Vil du vide mere om hvad der bliver arbejdet med eller har du lyst til at være med i arbejdsgruppen kan du til enhver tid tage fat i tovholderen eller kommunens projektleder Lone Plovstrup (24424916 / lone.plovstrup@svendborg.dk)
Faser
Tiltag i 2025
Høstfest 2025; Torsdag den 28. august trillede områdefornyelsens "Åben Vogn" ud til Høstfesten på skolen. Se planchen for indsatsområdet "Et godt ungeliv" nedenfor.
Dannelse af lokal arbejdsgruppe; Lokal arbejdsgruppe er dannet med deltagelse af repræsentanter fra den lokale følgegruppe.
Interviews og analyse; De to billedkunstnere Kenneth Balfelt og Johan August, som har sans for sociale relationer, er hyret ind til hjælpe med at analyse, idéudvikle og gennemføre tiltag som kan understøtte et godt ungeliv. Det skal ske sammen med de unge. Interviews bliver gennemført i 2025 og leder over i en idégenereringsfase i 2026.
"Brugshuset" som base for interviews og events; Brugsforeningen i Landet har venligst udlånt lokalerne i det kommende "Brugshus" til brug for Kenneth og Johans interviews. Huset vil også blive anvendt som base for events for byens unge i sensommeren, som bliver arrangeret af lokale forældre.

