User 418611•for 1 år siden Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn fremsender hermed nedenstående høringssvar.Indledningsvis vil vi gerne påpege det positive i et samlet forslag til strategiplan for fremtidens havn, som en forudsætning for at skitsere de mål og metoder man ønsker at forfølge. At strategimålene er linket til Verdensmålene er positivt, men det beskrevne efterlader meget til fortolkning, det mangler stadfæstning af hvad, hvilke værdier og i hvilke omfang man rent faktisk ønsker skal manifestere sig. Skal havnens værdi som havn bevares eller skal man lave havnen om til en by. Jf. at der i flere strategipunkter nævnes: ”byområde, byrum, grønne byrum, og kulturmiljøer, kulturaktiviteter.”Der har gennem en række år været arbejdet med planer for havnens fremtidige udvikling, fra mindre industri og til mere rekreative funktioner. Svendborg er karakteriseret som havn og som havneby og det er det fysiske område, der tiltrækker flest lokale og turister. Vandet og udsynet til og over Svendborgsund drager. Det har man søgt at arbejde med ved at skabe forbindelse mellem by og havn. Det kan kollidere af private investorers ønsker og krav. Her er man som borger udsat for, at den der har råd også får ret; jvf. Mindre adgang og større bebyggelse ved Jessens Mole end forudsat i de oprindelige planer, med lave bebyggelser og små sivestræder ned mod havnen. Det blev det ikke, men et par etager for højt og står nu som en del af en mur der spærrer byen inde. Det samme må vi forvente at opleve ved Baagøe og Riber grunden.Her havde kommunens fagfolk udarbejdet et forbilledligt oplag, der beskriver de kvaliteter af forskellig karat der kendetegner området. Her ender vi så igen med udsigt til bebyggelse der er fremmed for stedet, for højt, for volumenmæssigt voldsomt og som også ligger som en lille enklave i sin egen ret. Har man råd får man åbenbart ret. Udviklingsplanen oplister en række delemner under overskriften: ”Det vil vi.”Beskrivelserne er meget generelle og luftige uden at tage stilling til prioriteringer. Det nævnes dog i flere afsnit at det maritime skal sikres, men ikke hvordan og i hvilken udstrækning.Betragter vi havnens liv i dag så er der heldigvis fortsat erhverv. Omfanget er ændret, men det er fortsat identiteten på Svendborg og på det Svendborg er og var kendt for: Danmarks bedst bevarede industrihavn!Havnen opleves og tiltrækker stadig, som en havn med de funktioner og de kajanlæg, færger, opmarchbåse og de øvrige elementer, som pakhuse der udgør det attraktive, det man forbinder med erhverv, med historie og vel stadig også med en følelse af udlængsel. Herfra kan man komme ud i verden. Det er attraktivt for turister og det er nødvendigt for os der bor i Svendborg, at vi kender historien og den identitet og det samfund vi er en del af og som opleves som fællesskab. Derfor er det afgørende, at det er netop de elementer der danner basis for det der måtte komme, men også fastlægger de nødvendige begrænsninger, så havnen ikke mister sin identitet. Havnens historie beskrives og illustreres fint i udviklingsplanen helt tilbage fra byens opståen for mere end 1000 år siden. Vi er vores historie og dens identitetsskabende udviklingshistorie bør visualiseres fysisk og mentalt, som den værdifulde og forpligtende historie den udgør. Vi har ikke store anløb af skibe, men vi har to værfter, vi har færger, vi har gamle sejlskibe, vi har pæreskuder med æbler over kajen og sikkert flere eksempler på det der identificerer havnefunktioner, havnens og Svendborgs udvikling. De er vigtige, derfor kommer turisterne, derfor mødes byens borgerne og bl.a. derfor er Svendborg en attraktiv bosætningskommune. (Svendborg kommune har rundet 60.000 indbyggere, sikkert en fin størrelse?).Vi vil gerne pege på nødvendigheden af at sikre de erhverv der er på havneområdet fortsat kan eksistere og evt. potentielt udvides.I planen bruges udtrykket åben og bæredygtig bydel, her ser vi gerne at man bytter ordet bydel ud med havneområde. Havnen er en del af byen, men ikke en by, det er netop det der gør, at der kan være erhverv og samtidig kulturtilbud mm. men på havnes præmisser.Ordet kultur anvendes i flere strategirubrikker, men de maritime erhverv er i sig selv kultur og det forenes fint med den langsomme udvikling, der har været på Frederiksøen og nordre kaj.Der er for stor rummelighed i strategibeskrivelserne. Skal der etableres mere erhvervs på f.eks. Østre Havnekaj skal udgangspunktet være, at de skal have maritim tilknytning. Man må lytte til de erhverv som bruger havnen og som gør nytte for havnens og byens eksistens. De bygninger eks. siloerne der kan genbruges, som det også er beskrevet i strategiplanen, skal forsøges genbrugt, det er væsentlige dele af havnens DNA og Svendborgs historie.Her skal det visuelle, det funktionelle og afstemte have højeste prioritet. Udgangspunktet er at havnen er byen.Med havnens udbygning må man ikke tømme byen for de kulturtilbud der eksisterer og understøtter livet i byen.Planen fremhæver også “Bæredygtig byudvikling” Det baseres på FN’s Verdensmål og er et absolut positivt udgangspunkt. Planen beskriver så under hovedtemaet: ”Det vil vi” 10 emneområder, hvor der fremhæves eks. Demokrati og fællesskaber, Sundhed og trivsel, Blandet bydel, Den maritime kulturarv Bæredygtigt turisme m. fl. For alle disse områder vil vi i By og Land Sydfyn gerne fokuserer på et afgørende udgangspunkt der hedder: Respekt for havnens historie, erhvervsmæssige status og potentiale. Under temaet Blandet bydel vil vi stærkt pointere, at det der måtte skulle bygges må underlægges havnens historie og profil, ingen havnemur af bebyggelser der lukker havnen ude fra byen og omvendt. Der er et udmærket eksempel på hvad vi skal undgå fremover, bebyggelsen på Jensens mole er måske et fint byggeri, men placeret et forkert sted og det samme kommer vi til at opleve ved Baagøe og Ribers plads med punkthuse af for voldsomme dimensioner. Sikkert udmærket byggeri men ikke på den plads, som er et ikonisk sted på havnen og for byen. De 2 gule pakhuse udgør noget af det smukkeste og ikoniske rum på havnearealet. Der er både byens og havnens historik og funktion vigtigere. Nu er det afprøvet 2 steder og så tager vi lære af det!Generelt må man sikre havnens identitet. Vi har Ikke travlt, havnen er over 1000 år gammel i sin historie, så vi når det nok. Hvis vi investerer millioner i en fejl, så sidder og står den der i 100 år. Når vi bruger plads på at sætte fokus på disse fysiske omgivelser, primært bygninger, så er det fordi de er så afgørende for oplevelsen af havnekulturen, havnens erhverv og fortsatte eksistens.For os i foreningen By- og Landsskabskultur, er det vigtigt at påpege:at havnen er havn, indtil nogen fravrister den sin identitet. Beslutninger har tidsmæssige, funktionsmæssige og miljømæssige konsekvenser mange år fremad.Det er det det politiske ansvar ligger.Så fasthold: Den maritime kulturarv, som det bærende i havnens fortsatte udvikling, så kan det kun blive en positiv vinkel på Fremtidens Havn. Det skal nødig blive teater alt sammen!
