Spring til hovedindhold

Grønne bindeled

Lundby og Landet ligger omgivet af landlige omgivelser, men det er ikke helt nemt at komme ud og opleve det. Indsatsområdet "Grønne bindeled" har derfor ikke mindst fokus på at skabe nye stier og væresteder under åben himmel.

Mål:

  • Binde landsbyerne tættere sammen med forbedrede muligheder for lokale gå-og cykelture
  • Skabe grøn og sikker skolesti mellem Landet og skolen i Lundby
  • Etablere møde- og opholdssteder under åben himmel til rekreation og aktivt udeliv
  • Grøn profilering af landsbyerne

Der er øremærket 2 mio. kroner til indsatsområdet "Grønne bindeled".

En foreløbig tidsplan for realisering ser således ud:

Lokal arbejdsgruppe

Der er nedsat en lokal arbejdsgruppe med repræsentanter fra den lokale følgegruppe. Gruppen arbejder for at konkretisere målene, så de kan blive til konkret virkelighed.

Tovholder på arbejdsgruppen er Camilla Bruun Nielsen (23605593 / skovly@landetmail.dk). Herudover består arbejdsgruppen pt af Lars Pedersen, Astrid Ejlersen og Signe Mette Thrane.

Vil du vide mere om hvad der bliver arbejdet med eller har du lyst til at være med i arbejdsgruppen kan du til enhver tid tage fat i tovhoholderen eller kommunens projektleder Lone Plovstrup (24424916 / lone.plovstrup@svendborg.dk)

Du ser data i realtid. Deltagerantallet opdateres løbende for administratorer. Bemærk, at almindelige brugere ser cachelagrede data, hvilket kan resultere i små forskelle i tallene.

Faser

Faseoversigt

Tiltag i 2025

23. juli 2025 - 1. januar 2026

Lokal arbejdsgruppe; Lokal arbejdsgruppe er nedsat med deltagelse af repræsentanter fra den lokale følgegruppe.

Fælles stimøde; Den 18. marts var arbejdsgruppen og kommunens projektleder værter for et indledende dialogmøde med lokale grundejere om potentielle nye stier. Input fra mødet bliver brugt i det videre arbejde med at forsøge at få realiseret lokale stiforløb.

Høstfest 2025; Torsdag den 28. august trillede områdefornyelsens "Åben Vogn" ud til Høstfesten på skolen. Se planchen for indsatsområdet "Grønne bindeled" nedenfor.

Venlige veje og Grønne bindeled fusionerer; I efteråret beslutter de to arbejdsgrupper at fusionere til én, da der er stort sammenfald af interesser.