
Hesselager Plejecenter
Det tidligere plejecenter i Hesselager lukkede ned i april 2026.
Det sker efter at stedet siden 1901 har været i brug til forskellige offentlige formål herunder kostskole, drengehjem og skolehjem. Du kan læse mere om stedets historie på Svendborghistorie.dk.
I 2023 stod det klart, at Hesselager Plejecenter ikke længere kunne fortsætte som hjem for ældre borgere. Nye krav om brandsikring umuliggjorde, at huset kunne anvendes til formålet.
Da det er et stort politisk ønske fremadrettet at sikre liv på grunden, er det nu politisk besluttet at give plads til omkring 30 nye almene boliger eventuelt ved en nedrivning af eksisterende bygninger. Det sker i et tæt samarbejde mellem Svendborg Kommune og Sydfyns Almene Boliger.
Det kommer til at foregå over en længere årrække, og undervejs vil lokalområdet blive inddraget.
Projektet har positiv betydning for den igangværende områdefornyelse af Hesselager, men sker uden brug af de afsatte områdefornyelsesmidler.
Følg med i processen her på siden. Der tages forbehold for at den viste tidslinje kan ændre sig undervejs.
10 dage tilbage
Faser
Optakt
I 2023 stod det klart, at Hesselager Plejecenter ikke længere kunne fortsætte som hjem for ældre borgere. Huset kunne ikke anvendes til formålet, da undersøgelser viste at den er byggeteknisk stærkt nedslidt og ikke lever op til nutidige krav til brand, tilgængelighed og indeklima. Skulle plejecenteret fortsætte ville det kræve en omfattende renovering med meget høje tekniske risici og investeringer.
På den baggrund indledte kommunen en dialog med OK fonden om at omdanne stedet til et boligsocialt tilbud. Dette projekt blev imidlertid ikke til noget.
I april 2025 besluttede Senior-, Social- og Sundhedsudvalget i stedet at igangsætte en undersøgelse af muligheden for at omdanne stedet til nye boliger i samarbejde med Sydfyns Almene Boliger. Læs sagen her: Status på anvendelse af Hesselager Plejecenter efter sommeren 2026.
Efterfølgende har Kommunalbestyrelsen i januar 2026 besluttet at tillade nedrivning af det eksisterende byggeri for at give plads til 30 nye moderne almene boliger. Læs sagen her: Fremtidig anvendelse af Hesselager Plejecenter. Det er med afsæt i den politiske beslutning at Sydfyns Almene Boliger og kommunens administration nu arbejder for at fremme almene boliger i Hesselager.
Kommende og igangværende begivenheder i denne fase
- 18jun
Åbent Hus i Hesselagers lukkede plejecenter
Kommende og igangværende begivenheder

Begivenhedsdato: juni 18., 2026 fra 15:00 til 17:00.
Langgade 2
