Spring til hovedindhold

Høring om Østergade og Højdevej i Hesselager

Der har gennem længere tid været arbejdet på at afdække, hvordan vi får gjort den sydligste del af Østergade mere grøn og trafiksikker.

I den forbindelse er det undersøgt om det er muligt at reducere antallet af landbrugskøretøjer gennem Hesselager. Dette kunne fx være ved at lede de bredeste landbrugskøretøjer ad Bakken syd for Vormark, hvis den blev genåbnet med udkørsel til Klintholmvej.

Der findes ingen lette løsninger, men politisk er der nu peget på et scenarie, hvor Bakken ikke bliver genåbnet, men der bliver forbud mod brede køretøjer (over 3,7 meter) på Østergade mellem Højdevej og Langgade. Dette skal sikre at der bliver plads til plantebede med træer og øge trafiksikkerheden særligt for bløde trafikanter. Østergade fungerer som skolevej mellem Stokkebækskolens afdelinger i Hesselager og Gudme.

Dette betyder imidlertid at brede landbrugskøretøjer i stedet skal ledes ad Højdevej. Scenariet er betinget af, at der samtidigt indføres parkeringsforbud på Højdevej, og at parkeringspladser ud for det gamle apotek på Langgade nedlægges for at forbedre oversigtsforholdene.

Der gennemføres en nabohøring af ejendomme på Højdevej. Herudover inviteres alle til at komme med bemærkninger til forslaget førend der træffes endelig politisk beslutning om valg af løsning.

Send dit input senest den 27. september 2026 via deltag.svendborg.dk.

Sagen er nærmere belyst her; punkt 8, Teknik- og Miljøudvalget, 3. september 2026. Her finder du bl.a. en redegørelse af forskellige scenarier samt en trafikanalyse af COWI hvori indgår alle de vejprojekter der tænkes gennemført i Hesselager.

Du ser data i realtid. Deltagerantallet opdateres løbende for administratorer. Bemærk, at almindelige brugere ser cachelagrede data, hvilket kan resultere i små forskelle i tallene.
18 deltagere

Faser

Faseoversigt
Fase 2: Opsamling på høring og politisk behandling
Opsamling på høring og politisk behandling

Opsamling på høring og politisk behandling

28. september 2026 22.00 - 5. november 2026 22.59

Svendborg Kommune vurderer indkomne høringssvar fra deltag.svendborg.dk samt input fra nabohøring på Højdevej.

På møde i november forventes Teknik- og Miljøudvalget at tage endelig stilling til valg af løsning.