Mobilitetsplan 2040
Hvordan skaber vi transport og trafik, der gør det lettere at færdes, leve og arbejde i hele Svendborg Kommune – og som samtidig er mere bæredygtig end i dag?
Det spørgsmål skal en ny, ambitiøs mobilitetsplan give svar på.
Mobilitetsplanen sætter retningen for, hvordan vi bevæger os fra A til B i hele kommunen frem mod 2040 – med fokus på både klima, tilgængelighed og hverdagsliv.
Følg med
Her på deltag.svendborg.dk kan du følge med i arbejdet med mobilitetsplanen. I nogle faser vil du også få mulighed for at bidrage med input og feedback.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til mobilitetsplanen, er du velkommen til at skrive til ti@svendborg.dk.

Borgerinvolvering
Undervejs i processen vil vi gennemføre forskellige former for borgerinddragelse:
- Workshops for interessenter med deltagelse af forskellige brugergrupper
- En spørgeskemaundersøgelse udsendt via digital post
- Feedback på prøvehandlinger
- En borgersamling med et repræsentativt udsnit af borgere, der over tre møder drøfter løsninger og prioriterer indsatser
- Offentlig høring

Vi tester løsninger undervejs
En del af mobilitetsplanen er en række prøvehandlinger, hvor vi afprøver nye tiltag midlertidigt i praksis, før de eventuelt bliver en del af den endelige plan.
Det kan være initiativer, der handler om sikre skoleveje, samkørsel, hastigheder, byliv, fremkommelighed og lignende.
Prøvehandlingerne finder sted i efteråret 2025 og foråret 2027, og det vil være muligt at komme med feedback til dem her på siden.

Tidsplan
Nedenfor kan du se en overordnet tidsplan for arbejdet med mobilitetsplanen.
Når du klikker dig ind på de enkelte faner, kan du læse mere om, hvad der skal ske. Det er også her, at du i nogle af faserne vil kunne komme med input og feedback.
Datoerne er vejledende, og der kan komme ændringer undervejs.
Faser
Efterår 2026: Trafik i børnehøjde
Børn bidrager til udviklingen af fremtidens skoleveje
Hvorfor vælger nogle børn at gå eller cykle i skole, mens andre bliver kørt? Hvor på skolevejene føles det utrygt, og hvad kan få flere børn til at gå eller cykle til skole?
Det er elever på Skårup Skole og Stokkebækskolen, afd. Gudbjerg, med til at undersøge i efteråret 2026. Børnenes erfaringer skal være med til at pege på udfordringer og muligheder på skolevejene og bidrage med idéer til, hvordan forholdene for gående og cyklende kan forbedres.
Forløbene gennemføres i samarbejde med virksomheden Trafik i Børnehøjde og omfatter blandt andet workshops og trafikale observationer. Udvalgte forslag forventes efterfølgende afprøvet i praksis for at vurdere, hvordan de fungerer.
Forløbene indgår i arbejdet med Mobilitetsplan 2040 og skal bidrage med ny viden om skoleveje og trafiksikkerhed i hele Svendborg Kommune.
0 ideer
Filtre
Idéer i alt: 0Ingen tilgængelige værdier.

